LIDT OM SMÅ VERTIKALE ANTENNER

 

Betegnelsen "GROUND PLANE" bliver ofte fejlagtigt brugt i forbindelse med små (= kvartbølge eller mindre) vertikale antenner.

Lad os prøve at skelne mellem forskellige sådanne antenner:

1: "Ground plane" -antennen. En vertikal stråler og flere (sædvanligvis 4) radialer, disse er ofte vandrette.

Denne antenne har en fødepunktsimpedans på 18 Ohm!

Man kan bukke radialerne nedefter; får disse en vinkel på 55 grader fra vandret vil fødepunktsimpedansen stige til ca. 50 Ohm.

"Ground plane" antennen forudsættes anbragt meget højt over jorden regnet i forhold til bølge-længden og "er kun sig selv".

   
2: "Marconi"-antennen. Anbragt meget nær jord. Har i den perfekte udgave et uendelig stort og perfekt ledende jordplan.

I denne situation kan vi tale om en rigtig MONOPOLANTENNE.

I praksis bruges der fra nogle få (4) radialer op til ganske mange radialer (120). Radialerne kan ligge på jordniveau eller være hævet lidt over jorden ("elevated radials").

Antennen kobler til den underliggende jord og i udstrålingsmæssig sammenhæng danner antennen med sit spejlbillede under jorden et kolineært par.

Fødepunktsimpedansen vil ligge mellem 60-70 Ohm (få radialer) og 36 Ohm (det perfekte jordplan).

- - - - - - Man bør ikke bruge udtrykket "ground plane" om en på jorden stående vertikal antenne!

Feb 2001

OZ8NJ

Copyright © 2000-2013. by Niels Rudberg.
Sidst opdateret: 31. august 2013 16:54:04 +0200.